Blog: Samfundets Økonomiske muligheder

Erhvervsledernes og Politikernes Ansvar for Økonomisk Fremgang

Overblik

Danmark er et højtlønsland, derfor bør vore ledere satse på andre konkurrenceparametre end prisen på produkter/service, hvis vi vil bevare en af verdens højeste levestandarder og opnå fuld beskæftigelse. På kort, såvel som på langt sigt, må vi satse på at udnytte hele befolkningens ressourcer. Det kan kun ske i et tæt, koordineret samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet, erhvervsorganisationerne, offentlige institutioner og videnscentre.

Det ser ud som om regeringen, folketinget og kommunerne er overbeviste om, at højere produktivitet, sparetiltag og kunstig jobskabelse er midlerne til at bringe os ud af krisen. Det er naturligvis også godt at spare, hvor der er ressourcespild, men vi er godt i gang med at sætte vores vækstmuligheder og vores position som et af de bedste og rigeste samfund i verden over styr i vores spareiver. Den nuværende indsats er utilstrækkelig og hverken den eller den anvendte strategi udnytter i tilstrækkelig grad vores menneskelige ressourcer i en koordineret indsats for forbedring af vores konkurrenceevne.

Væsentlige faktorer for forbedring af konkurrenceevnen

Et af erhvervsledernes tilbagevendende klagepunkter er lav arbejderproduktivitet defineret som produktion/lønkrone. Ser vi alene på prisparametret er den samlede danske konkurrenceevne naturligvis afhængig af erhvervslivets underliggende produktivitet. Det danske lønniveau er imidlertid af en sådan størrelse, at vi ikke kan gøre os håb om at kunne konkurrere på arbejderproduktivitet selvom lønningerne blev endog væsentligt reducerede og det ville iøvrigt medføre faldende indenlandsk efterspørgsel.

Forestiller vi os, at vi satsede på at hæve maskinproduktiviteten således, at arbejderproduktiviteten fik relativt mindre betydning for produktets pris ville en del af industrien kunne opnå en forbedring af konkurrenceevnen, men denne metode er begrænset af, at dansk erhvervsliv mest består af små og mellemstore virksomheder med utilstrækkeligt produktionsvolumen for væsentlig forøget mekanisering og automatisering.

Langsigtede muligheder

En højere produktivitet ville sjældent være i stand til at kompensere for vores høje omkostningsniveau. Derfor ville en højere produktivitet ikke være den mest slagkraftige konkurrenceparameter for danske virksomheder. Virksomhedslederne burde i stedet satse på æstetisk og funktionelt design, innovative produkter med mere præcis behovsdækning især på nichemarkeder, høj og ensartet kvalitet, god service og effektiv markedsføring. Derudover kunne virksomhedslederne fremfor alt effektivisere produktion, IT, logistik, salg og ikke at forglemme konkurrencedygtig finansiering af salget af specielt store anlæg. Det ville hæve konkurrenceevnen afgørende og det ville udnytte den højtuddannet danske arbejdsstyrke.

Ressourcer

Vi er en nation af selvstændigt tænkende mennesker med en høj æstetisk sans og god fornemmelse for kvalitet og æstetisk og funktionelt design. Vi har et rimelig godt højere uddannelsessystem. Vi har en rimelig stand af akademikere og håndværkere, som dog kræver konstant efteruddannelse i innovation, ny teknologi og høje kvalitets- og designkrav. Desværre har skiftende regeringer ikke tænkt langsigtet og lavet tilstrækkeligt effektive planer for erhvervsudviklingen. Derudover har de tekniske og videnskabelige uddannelser længe været betragtet som nørdede af de uddannelsessøgende og har ikke kunnet tiltrække tilstrækkeligt mange velkvalificerede unge, som i stedet har valgt ”bløde fag”. Ydermere er håndværkeruddannelserne nedprioriterede på bekostning af højere uddannelse, hvorved de har mistet deres prestige hos de unge.

På trods af den i eksport- og masseproduktions henseende ufavorable danske industristruktur med stor overvægt af mindre og mellemstore virksomheder har mange af disse været i stand til at producere konkurrencedygtige, avancerede og innovative nicheprodukter. Disse virksomheder er vigtige for beskæftigelsen og for fornyelsen, men desværre har mange af dem ikke været i stand til at vokse sig udover begynderstadiet. Det indikerer, at mange små virksomheder har et uudviklet potentiale, som vi burde give bedre vækstbetingelser og ekspertassistance med henblik på at udvikle dem til store og mellemstore virksomheder, som kunne drage fordel af en forøget maskinproduktivitet.

Der er behov for, at repræsentanter for regeringen, folketinget, læreanstalterne og i særdeleshed erhvervslivets organisationer og ledere fra velledede enkeltvirksomheder for alvor gennemtænker en helhedsplan for landets langsigtede økonomiske fremtid. Det offentlige - stat, regioner og kommuner burde overveje følgende indsatsområder (af hvilke nogle allerede er igangsat) for at understøtte indtjeningen og dermed skattegrundlaget:

Selektivt støtte produkt/service udvikling af højkvalitets produkter med godt design og højt videnindhold ved at styrke Højteknologifonden o.lign. tiltag. Herunder, fremme samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og forsknings- og fremstillingsvirksomheder.
Understøtte små og mellemstore virksomheder med finansiering og langsigtet ekspertassistance. Understøtte industrilokomotiver som kunne sikre udviklingen af klynger af danske underleverandører i en stærk værdikæde. Indsatsen bør koncentreres om dem, som fremstiller produkter af høj kvalitet, stort vidensindhold og unikt design.
Støtte både handels- og produktionsvirksomheders eksport, specielt deres indtrængen på interessante markeder. Udenrigsministeriet, DI, Håndværksrådet og Erhvervs og Vækstministeriet bør intensivere deres udmærkede salgsfremmende tiltag.
Opgradere håndværksfagenes prestige i samfundet med henblik på at få flere unge til at vælge en håndværkeruddannelse fremfor en svag studentereksamen. Gode håndværkere er nødvendige for innovative og kreative løsninger. Mange af vore store virksomheder er skabt af mennesker med en praktisk baggrund. Alle håndværkeruddannelser bør kunne kombineres med et sideløbende kursusforløb (som f.eks. EUX) med adgangseksamen til højere uddannelser.
Investere i uddannelse målrettet erhvervslivet. Fremme de tekniske og videnskabelige discipliner – vi kan vanskeligt leve af de bløde fag alene skønt de er essentielle for at uddanne hele, innovative og kreative borgere. Styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og undervisningsinstitutionerne. Opgradere de højere læreanstalter og i langt højere grad bruge dem til at tiltrække dygtige internationale studerende, som skal tilskyndes til at slå sig ned i Danmark med et Green Card fulgt af en permanent opholdstilladelse.
Opgradere energi produktionen og transmissionsnettene i EU til at udjævne produktion og forbrug og udnytte produktion af solenergi i Sydeuropa – om få år har vi hovedsagelig elbiler.
Lukke hullerne i firmaskattesystemet således, at multinationale og andre firmaer betaler en fair skat.
Stop statsinstitutioners, regioners og kommuners kontrolsystemers rapporttyranni og fokuser på resultaterne. En regelsanering må gennemføres og tages alvorligt, så den ikke blot løber ud i sandet som tidligere forsøg.
For at skaffe job til de som i øjeblikket er arbejdsløse kunne man f.eks. forhøje beløbet til ”Håndværkerfradraget” og genindføre den tidligere solcelle ordning som fik 130.000 husejere til at investere kr. 130.000 i et anlæg med 7 års tilbagebetalingstid i 2012
Indsatsområder for den private erhvervssektor

Vi kan ikke forlange, at staten alene kan skabe økonomisk fremgang og jobs. Den har hverken alle midlerne eller den nødvendige viden, kompetence og magt til at bringe os ud af krisen uden befolkningens og specielt erhvervsledernes assistance.

Kunne vi ikke med rimelighed bede erhvervslederne om at bringe deres kreativitet i spil og medvirke mere aktivt til at skabe økonomisk fremgang i stedet for ensidigt at klage over de danske lønninger? Selvfølgelig skal virksomhedernes ledelse og øvrige medarbejdere satse på en forøget medarbejder- og kapitalproduktivitet sideløbende med de øvrige fremhævede konkurrenceparametre. Mere betydningsfuldt er det dog, at de virksomhedsledere som hovedsagelig ser produktiviteten som hovedudfordringen udviser større kreativitet og lederskab Kunne de ikke rette op på produkt/service filosofien og strategierne i egen virksomhed uanset, hvad regeringen gør, ved at styrke deres indsats eksempelvis på nedenstående områder?

Satse på nichemarkeder med sofistikerede højkvalitetsprodukter med et højt vidensindhold og unikt design. Det er disse produktegenskaber alle virksomheder skal tilstræbe for at være konkurrencedygtige på trods af vores høje lønniveau.
Styrke vores ”Fælles Ressourcebase” i form af underleverandører, logistikfunktioner, konsulentvirksomheder, handelsvirksomheder og undervisningsinstitutioner. Virksomhederne kunne udvikle endnu bedre produkter ved et udstrakt samarbejde med forsknings- og undervisningsinstitutioners ressourcer og ved at benytte sig af internationale eksperter.
Store (eksport)virksomheder og staten burde i højere grad støtte små virksomheder i netværk på eksportmarkeder.
Styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og undervisningsinstitutionerne ved at tilbyde hjælpelærere, mentorer, udstyr og projekter/praktiktid til lærlinge og universitetsstuderende.
Skabe private undervisningsinitiativer i det omfang staten ikke magter at levere topuddannede kandidater. Der mangler i høj grad en kvalitetsskærpende konkurrence på uddannelsesområdet.
Systematisk og aktivt at udnytte samarbejdsmuligheder mellem stats- regions- og kommunale institutioner/virksomheder og den private erhvervssektor.
Hvor offentlige institutioner er en af aktørerne kunne med fordel dannes Offentlige, Private Partnerskaber (OPP) specielt med henblik på eksport. Det gælder opførelse af offentlige bygninger og udførelse af infrastrukturprojekter, som med en aktiv indsats kan holdes på danske hænder f.eks.:

  • Kraft-varme løsninger (OPP eksport)
  • Vand-  spildevandsløsninger (OPP eksport)
  • Affaldshåndtering og genbrug (OPP eksport)
  • Vedvarende energisystemer og energiorganisatoriske systemer (som f.eks. på Samsø) og komponenter til samme   (biogas, vind, solcelleskærme, kraft-varme baseret på f.eks. affaldsforbrændingssystemer) (OPP eksport)
  • Offentlige og halvoffentlige virksomheder såsom hospitaler (baseret på de nye og moderne regionshospitaler) (OPP eksport + hjemmemarked)
  • Plejehjem og beskyttede boliger med deres pleje- og støttesystemer (OPP eksport)
  • Femernbælt og andre bro-, tog- og vejforbindelser
  • Og som noget helt særligt – investering i udviklingen af Grønlandske ressourcer (OPP i samarbejde med Grønland)

For at få OPP samarbejder til at fungere optimalt kræves bl.a., at de styres af private aktører der som regel er langt mere markedsrettede og effektive end offentlige institutioner. I offentlige institutioner og –virksomheder må der afsættes ressourcer således at de kan indgå i OPP samarbejder.

Der er lang vej igen før virksomhedslederne og politikerne kan opfylde disse ambitiøse mål, men det er en af vejene fremad hvis vi vil opretholde vores velfærdssamfunds høje niveau.

Ib Nørregaard Andersen